Dødehavsrullerne

Beretningen om Dødehavsrullerne er næsten mere spændende end en roman af Dan Brown. Glædeligt er det derfor også, at et netværk af nordiske Qumran-forskere har udgivet en sammenfattende introduktion til dette spændende forskningsfelt

I 1947-56 fandt beduiner og senere arkæologer en meget stor samling af skriftruller, gemt i huler i nærheden af Qumran beliggende ved nordkysten af Det Døde Hav. Skriftrullerne blev i første omgang søgt afsat illegalt på det internationale antikvitetsmarked, men lidt efter lidt gik en meget uskøn kamp i gang mellem kirkesamfund, tekstforskere og politikere om ejerskabet til de fantastiske tekster, ca. 900 i alt. Indtil 1991 arbejdede et internationalt hold møjsommeligt med at katalogisere og udgive skrifterne, men arbejdet skred kun langsomt frem, fordi forskerne var præget af ønsket om at monopolisere de fantastiske tekster. Hemmelighedskræmmeriet fik dog en ende, efterhånden som det internationale pres voksede for at give almenheden adgang til teksterne. I 1991 erklærede de israelske antikvitetsmyndigheder, at ”monoplet” blev ophævet. 1993 blev alle fotografier tilgængelige på mikrofilm, senere på cd-rom, og i dag foreligger en samlet udgivelse af teksterne i den officielle udgivelsesserie: Discoveries in the Judean Desert.

Nuanceret forståelse
Oprindelig var tolkningen af Dødehavsrullerne meget håndfast. Forskerne betragtede samlingen af tekster og ruller som (resterne af) et samlet bibliotek tilhørende den asketiske bevægelse essæerne. I dag – hvor forskningen har haft årtier til både at danne sig et overblik, men også gå mere detaljeret til værks – har de fleste fået blik for, at teksterne ikke nødvendigvis ser ud til indholdsmæssigt at udgøre et sammenhængende tekstkorpus. I dag taler man da heller ikke nødvendigvis om, at rullerne har tilhørt den essæiske sekt. Snarere taler man om, at rullerne har tilhørt Qumranbevægelsen, og det drøftes, hvilke tekster der har været centrale for denne bevægelses selvforståelse. Og hvilke tekster der mere tilfældigt er tilflydt bevægelsens bibliotek. Samtidig forestiller man sig (måske) ikke længere, at Qumran lå i en øde udørk og fungerede som et klosterlignende samfund. Derimod at stedet rummede en handelsstation og endda var en militær bastion.

Ny bog
Alt det og meget mere gør en ny bog om Dødehavsrullernes indhold, historie og betydning på glimrende vis rede for. Der er tale om en meget spændende publikation, der tager et utal af forskellige aspekter op lige fra rullernes historie til den sammenhæng, de indgik i – geografisk, politisk, religiøst og socialt. Samtidig kan man læse om rullernes forhold til de arkæologiske vidnesbyrd fra udgravningerne i nærheden, ligesom der detaljeret gøres rede for teksternes vidnesbyrd om blandt andet religiøs praksis og grundlæggende teologiske forestillinger, som har præget teksternes forfattere/læsere. Endelig gøres der rede for Dødehavsrullernes betydning for forskningen i den hebraiske Bibel og Det Nye Testamente. Alt dette serveres på en relativt set let tilgængelig måde, eftersom bogen er beregnet til at kunne læses blandt studerende på religionshistorie og teologi, samt Folkeuniversitetet. Man fristes til at sige: den alment oplyste læser med interesse for feltet.

Der er grund til at ønske tillykke med en spændende bog, som bør kunne læses med stor fornøjelse af alle de mange med interesse for de esoteriske tekster, der rækker ud over de bibelske. Bogen er udgået fra et nordisk forskernetværk støttet af NordForsk 2003–2007.

Ejrnæs, Bodil (red): Dødehavsrullerne. Indhold, historie og betydning.
Anis København 2009.
352 s., 329 kr.