Nødvendighedens økonomi

Lån ikke i fremtiden - om rovdriften på ressourcerne og den menneskelige grådighed, kunne overskriften på den kendte økonom Dalys meget aktuelle og interessante bog havde været for det handler om grådighed

Et interview i Deadline på DR2 med den amerikanske økonomiprofessor Herman E. Daly fængede mig så meget, at jeg straks anskaffede hans bog ”Nødvendighedens økonomi”, der netop er udkommet på dansk. Daly taler om økologi og økonomi og om omstilling og en bæredygtig udvikling.

En kætter

Daly har det – for traditionelle økonomer – kætterske synspunkt, at der er grænser for vækst, og at grænsen er ved at være nået. Rovdriften på ressourcerne vil udhule disse og gøre os alle sammen fattigere. Daly indfører begrebet ”uøkonomisk vækst” som kontrast til ”økonomisk vækst”, der altid opfattes som noget positivt. En økonomisk vækst er forudsætningen for fremgang for befolkningen, udvikling i fx sundhedssystemet og motivation for øget personlig indsats.

Når man rovæder fremtiden
Bliver den økonomiske vækst til uøkonomisk vækst sker der det, at væksten så at sige tages på forskud, at resultatet af indsatsen ikke baseres på reelle fremskridt men ved at låne i fremtiden. Det kender vi til i banksektoren, hvor den uøkonomiske vækst var grundlaget for finanskrisen blandt andet via helt vanvittige gearinger. Også med hensyn til miljøet er vi inde i en øjeblikkelig uøkonomisk vækst, hvor vi bruger af de fremtidige ressourcer.

Tre vigtige punkter
Daly har en plan for, hvordan økonomien transformeres på en måde, så den kan opretholdes på længere sigt:
- Begræns brugen af alle ressourcer til et niveau, så der ikke produceres mere affald, end der kan absorberes.
- Begræns udnyttelsen af fornybare ressourcer til et niveau, som ikke overskrider økosystemets evne til at regenerere ressourcerne.
- Forbrug af ikke fornybare ressourcer i et tempo, der så vidt muligt ikke overskrider udviklingstakten for fornybare substitutter.

Planøkonomi og neoliberalisme
Daly er bekymret over, at de fleste økonomer i vid udstrækning ignorerer hele spørgsmålet om bæredygtighed og sætter deres lid til, at vi nok skal få løst ressourceproblemerne efterhånden som tiden skrider frem. Selvom Daly skitserer en række løsninger, der er stærkt regulerende, og måske kan lede tankerne hen på en planøkonomisk løsning, så er der for mig ingen tvivl om, at en neoliberalistisk tankegang, som netop i disse år griber om sig er med til at undergrave vore økonomiske systemer: At sætte så meget som muligt frit, at tro på at markedskræfterne er den bedste regulator, og at lade menneskets naturlige grådighed have de bedste vilkår.

Grådighedens anatomi
Hvem kan sige sig fri for at have lidt af grådigheden i sig? Og skulle den svigte lidt bliver den godt og grundigt næret af et forbrugersamfund, hvor smarte reklamer er med til at opbygge drømme om fremskridt, prestige og status. Mere i dag end i går og mere i morgen end i dag. Vi bygges op til at være egoistiske mennesker, hvor jeg selv er i centrum og hvor fællesskabet kommer i anden række.
Vi accepterer ulighed i en grad, der er uacceptabel for at beskytte vores egen position. Ulighed kan og skal ikke fjernes, men uligheden baseret på grådighed og urimeligt frie systemer, er uanstændige i et land, der kalder sig kristent. I vor selvfede dagligdag roser vi os af et samfund, der hører til et af verdens rigeste. Men vi glemmer, at et stigende antal danskere marginaliseres økonomisk og åndeligt. Fordi vi andre tager for os at retterne.

Kirkens svar er diakoni
Kirkens svar på dette er diakonien. Kirkens diakoni må udvikles til ikke kun at være omsorg for de svageste, men også til at være aktiv i kampen mod grådigheden.  Kirken må deltage aktivt i debatten om verdensøkonomien, klimaændringerne og en ny global verdensorden. At det er politisk må ikke skræmme kirken, for hvad er ikke politisk, når det betyder noget?

Herman E. Daly: Nødvendighedens økonomi – om økologi og økonomi, om omstilling og bæredygtig udvikling
Forlaget Hovedland
333 sider, 299 kr.