23. april 2009
Er det den samme Gud?

Niels Henrik Arendt har virkelig formået at skrive en lille bog om et stort emne uden at det bliver forsimplet. Respektfuldt bliver man indledt i forskellige måder at iagttage det guddommelige påEt centralt spørgsmål. En fokuseret bog. En omfattende tanke og en overraskende slutning. Sådan ville jeg nok gøre det, hvis man skulle sige en af disse one-liners, som er i så stor værdi. Niels Henrik Arendt har virkelig formået at skrive en lille bog om et stort emne uden at det bliver forsimplet. Det er i høj grad en indledning i teologiens mange og store tanker og selvopfattelse.
Gudsspørgsmålet
Ikke et sekund er man i tvivl om Arendts udgangspunkt. Det er et menneske, som er kendt med hele den vestlige teologiske tradition, som her behandler et af den moderne teologis store udfordringer: de øvrige religioners selvopfattelse, gudsopfattelsen. Respektfuldt bliver man indledt i forskellige måder at iagttage det guddommelige på. Størstedelen af bogen er en kristen udredning af, hvordan man ser på gudsspørgsmålet. Her inddrages såvel inkarnation som treenighed, og skellene bliver klare. Også de modsigelser, eller den tvivl, som vi i Vesten er blevet mødt med af vores øvrige kultur, sættes der lys mod. Igen, hele tiden med respekt!
Det er et tænksomt indlæg som ikke er uoverstigelig i sin form, der her er blevet fremlagt for den teologiske verden.
Teologien, tanken, intellektet og virkeligheden
Alt ender selvfølgelig med at spørgsmålet om, hvorvidt det er den samme Gud, bliver besvaret. Men læseren skal nu have lov til at nyde, hvordan Arendt slår et slag med teologien og tanken til allersidst. I løbet af bogen har tanken fået lov til at udfolde sig med sin klarhed; men når spørgsmålet virkelig skal besvares, så er det en ganske almindelig oplevelse, i en frygtelig situation efter tabet af en bror, og et medmenneskes reaktion og trøst som udløser et svar.
Se så er teologien, tanken, intellektet frygtløst når det tør omfatte virkelighedens modsætninger!
Autentisk teologi
I de gode gamle dage mundede teologien altid ud i bøn: Thomas Aquino, Anselm af Canterbury, Luther. Denne bog ender med en prædiken over Grundtvigs ”De levendes land” – smukkere synes jeg ikke det kan gøres på disse kanter. Det er autentisk teologi som strækker fra intellektets skarphed og til prædikenens nærvær og medfølelse.
Henrik Arendt: Er det den samme Gud? Gud i kristendommen og andre religioner.
Unitas Forlag 2009
141 sider – 199 kr
Peter Skov-JakobsenFlere anmeldelser