Eksil

Jakob Ejersbos posthumt udgivne roman Eksil er yderst tankevækkende og forfærdende. Det er ikke en rar historie, der fortælles, men det skal god litteratur jo heller ikke altid være

Da Jakob Ejersbo døde af kræft i sommeren 2008 kun 40 år gammel havde han næsten færdige manuskripter til tre planlagte udgivelser. Den første af disse tre er Eksil, som begyndte som en novelle men voksede til en roman.
Romanens baggrund er et internationalt miljø i Tanzania 1983 – 86. Hovedpersonen er den 15-årige engelske Samantha gennem hvem man oplever verden. Og hvilken verden! Vi følger hende gennem tre år, og historien fortælles med Samanthas stemme uden omsvøb eller pæne omskrivninger, råt og kompromisløst.

Ingen voksne tager ansvar
Ingen voksne i denne roman er sig deres ansvar bevidst, det være sig overfor deres børn eller det samfund de lever i. Samantha og hendes klassekammerater på den internationale kostskole i Moshi får tiden til at gå med at afprøve grænser for sex, alkohol og stoffer. De pjækker, drikker, ryger og horer, men de voksne ser dem ikke. Samanthas alkoholiserede mor har nok i egen elendighed og stikker af ”hjem” til England. Hendes far er optaget af lyssky forretninger med våben og narko og ganske uberegnelig, et par på kassen uden varsel er hans reaktion på de fleste af Samanthas forsøg på at få opmærksomhed. Lærerne er karikaturtegninger uden nogen dybere forståelse – bortvisninger og moralprædikener om at være privilegerede i forhold til det afrikanske lokalsamfund og om at vise samfundssind er skolelederens reaktion på elevernes forseelser.

At drages mod det ulykkelige
Det eneste stabile holdepunkt i Samanthas tilværelse er storesøsteren Alison. Hun er også den eneste, der oprigtigt bekymrer sig om Samantha, men hun er selv ved at skabe sig sin egen tilværelse med ægtemand og barn. Mens Alison har fundet en mand, som er alt det faren ikke er, venlig, betænksom, solid og ærlig, drages Samantha som et insekt mod ild, mod typer, der ligner hendes far.

De har ikke hjemme nogen steder
Det er ikke opmuntrende læsning. For Samantha er der intet håb, ingen anden vej end nedad bakke. Man aner sammenhængen og bliver forstemt. Romanen foregår i Afrika – men den handler egentlig ikke om Afrika. Historien om de forsømte teenagere kunne have udspillet sig hvor som helst. En del af pointen er vel også, at dette miskmask af unge fra alle verdenshjørner ikke rigtig hører hjemme noget sted – ikke i det kolde, klamme England, Danmark, Finland eller hvor de nu kommer fra og heller ikke i det afrikanske samfund, der omgiver dem. Ikke engang i deres egne familier kan de finde sig til rette.

Tankevækkende og forfærdende
Trods det deprimerende indhold er det en letlæst bog. Den er delt ind i ganske små kapitler, nogle mindre end én side, som en række snapshots af Samanthas liv. Størsteparten af romanen er skrevet i dialogform kædet sammen af Samanthas uforskønnede kommentar. Oprindelig skulle det have været en novelle, men hovedpersonen har tilsyneladende taget magten fra forfatteren og løbet af sted med historien, så den er svulmet op til en roman. Det er blevet en tankevækkende, forfærdende roman, slet ikke nogen rar bog, men det skal god litteratur jo heller ikke altid være. Det ville nu også være blevet en god og stærk novelle, og ikke mindre tankevækkende, hvis den var blevet holdt på lidt færre sider.

Jakob Ejersbo: Eksil
Gyldendal 2009
288 sider - 299 kr.