Tro på tvivl

Yderst forfriskende indlæg i den til tider meget lidt intelligente diskussion om evolutionsteori og intelligent design og i det hele taget forholdet mellem videnskab og religion. Dog trækker bogens forfatter nogle efter min mening mærkværdige konsekvenser

Jesper Hoffmeyer er kendt fra den offentlige debat om emner i spændingsfeltet mellem videnskab og samfund. Desuden er han en særdeles dygtig formidler og har skrevet flere bøger på dansk, der kan læses uden de helt store biologiske forkundskaber. Det gælder således også disputatsen ”Biosemiotik”, der kom i 2005. Gennem mange år har JH været en hovedaktør i det særlige videnskabsfelt, der kaldes biosemiotik. Biosemiotikken hævder, at det er meningsfuld at se naturen som semiotisk, som en tegnverden. F.eks. kan samspillet mellem næringsstoffer i miljøet og receptorer på en colibakteries overflade, samt colibakteriens indre system karakteriseres som en tegnkommunikationsproces. Tanken er, at denne proces selv hos så simpelt et væsen som en colibakterie indebærer, hvad vi bedst kan kalde fortolkning. Selvom det naturligvis ikke er noget som bakterien er bevidst om. Hvordan det forholder sig, kan man læse om i denne bog. Og det er ganske spændende.

Revidering af forholdet mellem teologi og naturvidenskab
Den traditionelle naturvidenskab, herunder biologien, hviler på en for simpel materialistisk filosofi mener JH. Og forfatteren giver en interessant videnskabshistorisk analyse af sammenhængen mellem den kristne teologi og naturvidenskaben, hvilket, hævder han, er en af årsagerne til naturvidenskabens problemer. Han ser biosemiotikken som en måde at overkomme splittelsen på. Bogen giver en udmærket indføring i dette emne. JH vil forstå livet og bevidstheden som naturligt fremkommende fænomener og er derfor skeptisk over for tanken om en transcendent skaber. Men mange af de overvejelser ligger ikke så fjernt fra tanker som bl.a. Grundtvig og Løgstrup har gjort sig, og som kunne bringes i samtale med JH’s biosemiotik på en frugtbar måde.

Det hellige tages alvorligt
Også Darwin kommer vi selvfølgelig omkring i et kapitel, der inddrager de teologiske problemstillinger hos Darwin selv. JH kritiserer den hårde darwinisme, men uden at afvise evolutionsteorien over en kam, blot hævder han, at evolutionsteorien i en nuværende form ikke er tilstrækkelig, idet den ikke forklarer ”gåden om livsformernes uafviselige teleologiske karakter” skriver JH. Rationaliteten må være åben for det uforudsigelige og det underfulde i den naturlige verden.  Men samtidig vil forfatteren gerne tage det hellige alvorligt. Ikke blot fordi religioner og religiøsitet har en så massiv tilstedeværelse i verden, men fordi sansen for det hellige faktisk er umistelig del af det menneskelige. Samtidig er JH kritisk over for kirken, over for det transcendente gudsbegreb og dermed over for monoteistiske religioner. JH skelner mellem det personlige trosliv og den religiøse ramme, hvor det sidste ifølge JH repræsenterer en magtudøvelse fra f.eks. præster og teologer over de troendes tro. Denne skelnen er væsentlig. Ikke mindst fordi vi ser mange yderst autoritære religiøse bevægelser og trossamfund.

Problematisk sondring
Alligevel mener jeg ikke JH kommer helt rundt om problemet. Noget der blandt andet viser sig i en for mig at se problematisk sondring mellem privat tro og offentlig viden, der kan underkastes demokratisk kontrol. En sondring JH bruger til at konstatere, at folkekirken alene af den grund er ”et absurd fænomen i et demokratisk styret samfund”. Men folkekirkens tro er ikke begrundet i den private følelse, men i en historisk åbenbaring, og dens lære er lige så offentlig og kan kritiseres lige så meget som videnskaben. Hertil kommer, at folkekirken måske mere er en politisk ordning, der rummer forskellige personer og menigheder, der har forskellig tro eller forskellige trosmåder inden for den protestantisk kristne ramme. Det er da tankevækkende, at netop den danske folkekirke generelt er så liberal og rummelig i forhold til kirkerne i lande, hvor stat og kirke er skilt ad. Men JH mener, det er umoralsk at have en religion, hvor de dannede kan forholde sig til biblen som historisk dokument, mens, indvender JH, ”mere naive kirkegængere har af gode grunde ikke den distance til skrifterne” (s.136). Dette er iflg. JH årsag til fundamentalisme og formørkelse og videnskabsfornægtelse. 

Sympatisk projekt med huller
Her laver JH efter min mening flere kortslutninger, for slet ikke at tale om en ret nedladende holdning til almindelige kirkegængeres evner. Problemet er snarere, at videnskaben – eller måske rettere en naturvidenskabelig ideologi – og det, man kalder modernitet, har opløst verden i en overflod af viden, hvor der ikke er mange faste holdepunkter tilbage. Videnskaben kan, som JH nævner, jo kun give foreløbige og usikre svar. Selvom jeg har fuld sympati for JH og hans projekt, mener jeg, at hans behandling af religionen på en del steder er for simpel. Her kunne han lære noget af Hans Jørgen Schanz’ bog om modernitet og religion.

Uanset hvor rigtigt og væsentligt det er at have tvivlen med, så kan man altså ikke tro på tvivl. Tvivl er tvivl om noget, som man tror på. Og uden i simpel forstand at tro på noget, at have tillid til noget, så kan man ikke leve. Men trods disse kritiske indvendinger er det altså en yderst anbefalelsesværdig bog.

Jesper Hoffmeyer: Tro på tvivl, kritik af en religiøs og videnskabelig ufornuft
264 sider, 250 kr.
Forlaget Ries, 2009