Guds moder og himlens veninde

Maria er en forunderlig skikkelse i Det Nye Testamente. Fra første færd usynlig og alligevel himmelråbende til stede. Derom har Lisbeth Smedegaard Andersen skrevet en vidunderlig bog

Guds moder og himlens veninde er titlen på en meget bemærkelsesværdig bog, som er årets julegave til enhver, vi vil det godt.

Blanding af teologi og kunsthistorie
Lad det være sagt med det samme: bogen er ikke enkel at komme i nærkontakt med. Det skyldes, at den faktisk indledningsvis er lidt fodslæbende. Først skal læseren nemlig gå adskillige sider igennem i form af en lang indledning, der kan få læseren til at tro, at bogen er endnu et eksempel på en kritisk-videnskabelig gennemgang af Maria-skikkelsens historie - teologisk, kulturelt og kunsthistorisk. Gab, tænkte jeg og så hen på reolen med alle de andre Maria-bøger, der står opstillet dér.

Billedlæsninger
Pludselig begynder bogen imidlertid at tage form som det, den er, nemlig en række følsomme og meget tætskrevne billedlæsninger. Nu bliver vi ført med hånden ind i billeder, mange af os måske har stået over for masser af gange og – må jeg med skam melde – aldrig for alvor har set. Det begynder tankevækkende nok med den store mosaik i Santa Maria Maggiore i Rom fra 431, der stammer fra samme år, som koncilet i Efesos vedtog, at Maria var Theotokos eller gudsfødersken. Hermed indtog hun sin officielle plads i kristendommen, og herefter eksploderede den folkelige forkærlighed for hende. Herfra spindes bogens purpurtråd da også videre via de mange ikoner, kalkmalerier, træskulpturer og oliemalerier, der er gengivet i bogen. Til slut mødes vi med moderne kunstværker, bronzeskulpturer, litografier og fotos.

I alt 82 kunstværker er gengivet i bogen, alle i fremragende kvalitet og med et godt blik for værkernes forskellighed – materialemæssigt, udtryksmæssigt, kulturhistorisk og teologisk. Alle er der tale om tankevækkende billeder, mange af dem er endda udfordrende, og ikke et af dem kunne jeg have været foruden, selvom nogle af de værker, der er udvalgt fra senmiddelalderen, ikke synes at være specielt repræsentative. Her savnes således af denne anmelder nogle flere fremstillinger af senmiddelalderens familiescener. Andre vil dog sikkert savne andre kunstværker, og det skal derfor ikke ligge bogen til last. Hvorom alting er: ud og ind mellem de mange billeder væves teksten så i et roligt og adstadigt tempo med gengivelser i uddrag af samtidens poesi på originalsprog såvel som i oversættelser. I denne bog bliver Maria indringet af alt, undtagen musikken (hvilket dog straks fik mig til at grave i stablen af cd’er for at finde en af de mange udgaver af Magnificat og Stabat Mater frem).

Maria-skikkelsen i moderne iklædning
Til slut får vi så oven i købet en klar luthersk-evangelisk tale om, hvorfor Maria bestemt ikke bør efterlade os kolde rent teologisk betragtet. Hun er nemlig først og fremmest så menneskelig. Begynder vi nemlig et andet sted og med at nærlæse de bibelske tekster fra Det Nye Testamente, er det jo ikke primært den ubesmittede jomfru eller den kronede himmeldronning, der træder os i møde. Tværtom er det den unge pige, som Gud rækker ud efter, og som ender med at måtte bære både barn, smerte og sorg. Præcis som det er enhver moders lykke og lod. Maria gør levende, skriver Lisbeth Smedegaard Andersen. Gud rækker ud efter hende, og mellem dem gror livet frem sammenfiltret af skønhed og sårbar barskhed. Det er Maria sindbilledet på, og derfor skal vi beskæftige os med hende – også i dag.

Lisbeth Smedegaard Andersen: Guds moder og himlens veninde.
Thaning & Appel 2008
394 sider, 299,95 kr.