En legende

Hans Henningsen leverer et nøgternt portræt af den temperamentsfulde og legendariske teolog Knud Hansen.

Knud Hansen (1898 – 1996) var præst, seminarielærer, højskoleforstander, forfatter og har i sin store produktion vist hvordan man lever i en kultur med kristendommen og formidler troen så mennesker mærker at det troede, tænkte og formulerede er tanker som man må gøre sig.

Kritisk tidehvervsmand
Hans Henningsen har fortalt historien om et menneske som var til stede i sin samtid. Det er selvfølgelig også Danmarks kirkehistorie i det 20. århundrede. Knud Hansen blev efter studietiden, i de første præsteår i Durup, talsmand for Tidehvervsbevægelsen. Han var karsk når det kom til opgøret med de sløve tanker i samtiden. Han lod sig aldrig friste af beundringen for den stærke mand; men bevarede hele livet en stor agtelse for folket. Den agtelse havde han lært af Grundtvig. Han førte et drabeligt slag mod Oxford-bevægelsen i 30’erne og var knivskarp i sin kritik. Han var kritisk mod Kaj Munk; men ytrede ikke kritikken da Munk var blevet myrdet. Sammen med Løgstrup var han særdeles kritisk mod Danmarks regering under 2. Verdenskrig.

En original teologisk pen
Henningsen fremstiller Knud Hansen meget nøgternt. Det er ikke en helgenbiografi, men en fortælling om et menneske som var dybt engageret i sin samtid og som tumlede med mange holdninger og ideer hele tiden. Det var ikke altid at alting ville lykkes så nemt. Årene som præst i Assens var vist lidt vanskelige. Henningsen viser med sikker pen og tanke hvordan et temperamentsfuldt menneske med jordbunden grundighed gør sig klog på Grundtvig, Kierkegaard, Dostojevski, van Gogh, tidens filosofi og teologi. Knud Hansen involverer sig i det politiske. Det er klart at han ikke er den store organisator eller administrator. Han er tænkeren og underviseren.

Knud Hansen blev æresdoktor ved Københavns Universitet. Hans teologiske tænkning og hans bøger er udtryk for en enestående teologisk erkendelse. På en forunderlig måde er det muligt for ham at beskrive troen så hans samtidige ikke kan undgå at forstå at dette er historien om vores fælles liv, og det er en historie som vi er fælles med tidligere generationer om. Henningsen påpeger at Hansen var påvirket af Grønbech mere end noget andet. Han lærte sig hans indfølende metode. Derfor er han heller ikke så stringent; men hans geni var lydhørheden overfor samtiden som han kunne lytte traditionen ind i. Henningsen går så vidt at han meget rigtigt antyder at Knud Hansen var en protestantisk mystiker. Efter sin pensionering skrev Knud Hansen værker som er noget af det mest originale dette lands teologiske tænkning nogensinde har bedrevet.

Meningernes brydning
Henningsen gør ingen hemmelighed ud af at det også var et liv hvor mange meninger hele tiden måtte brydes. Som ung tidehvervsmand var Knud Hansen kritisk over for den etablerede folkekirkelighed. Siden blev han kritisk over for Tidehverv og involverede sig i mange diskussioner og blev ofte udsat for ganske håndfast polemik. Dialogen skræmte ham dog ikke.

Det er også en bog der viser at man har med et menneske at gøre hvis grundstemning er munterhed. Knud Hansen var optaget af livet, og det fandt ham aldrig vranten, men en fin bemærkning eller en karsk replik var der altid; men først og fremmest en indfølende fantasi som i alt kunne udtrykke medfølelse og agtelse.

Bogen vækker lyst til at læse Knud Hansen, og med sin nøgterne stil er det som om der opnås en indføling i det menneske som beskrives på godt, morsomt, genialt og ikke særlig meget ondt. Humoren slipper aldrig sit tag og gør læsningen let, og lystigt fordyber man sig i et helt livs tænkning.

Hans Henningsen: Knud Hansen. En legende i dansk åndsliv. Anis 2007. 286 sider – 279 kr.