Det ender godt

Det er en oplevelse at være med i den lange samtale med Møllehave om meningen med livet, om at blive gammel, om lidelse, skyld, tro og tvivl, dødsleje, selvmord, sorg, trøst og livsmod, begravelse, savn, håb og evigt liv – intet mindre og godt skrevet

Møllehave har selv skrevet en række interview-bøger, men denne gang er det ham, der er for den anden ende af mikrofonen. Samtalerne er blevet til over et godt stykke tid. Det er et alvorligt emne: døden. Der er ikke noget spørgsmål, der holdes uden for. Det bliver også meget personligt i løbet af bogen. Det er en lang samtale om meningen med livet, om at blive gammel, om lidelse, skyld, tro og tvivl, dødsleje, selvmord, sorg, trøst og livsmod, begravelse, savn, håb og evigt liv.

Ny serie fra Kristeligt Dagblad
Kristeligt Dagblad har indledt en serie hvor der tales med mennesker, som i et langt liv har stillet sig til rådighed, som vores alle sammens samtalepartnere, fordi vi alle synes, at vi kender dem godt, selv om de nok ville blive noget forvirrede om vi nikkede til dem på gaden endsige satte os hen og sludrede venskabeligt med dem i bussen.

Hele Danmarks præst
Møllehave er blevet kaldt hele Danmarks præst, og når man læser denne bog, så ved man hvorfor. Han opgiver virkelig hele tiden sig selv i samtalen. Han er hele tiden til stede. Nok siger han meget, men hele tiden har man en fornemmelse af et menneske som er i samtale med en anden. Somme tider taler han om Gud med mennesker, til andre tider taler han til Gud om mennesker. Man møder et menneske, der trofast lader sine øjne følge verden, og imens fortæller han, hvad han ser. Man mærker et menneske, der kender til sindets uhyggelige afkroge, til dybder af gys og rædsel, men han kender også til jubel og til stille glæde. 

Et mennesker der taler
Møllehaves egne bøger er uerstattelige for mange; men dette interview er også tro mod hele Møllehaves tone, hans dybe alvor, hans smittende glæde, hans bramfri tro som hele tiden får ham til at vrænge af det dumme og dovne. Han ser den løjerlige verden og pudsighederne kan han give sproglig form.
Selvfølgelig mærker man hele tiden, at døden er det uovervindelige – og så alligevel – heldigvis kan Møllehave heller ikke lade være med at gøre lidt nar ad den – men man mærker hele tiden, at det gør han kun i kraft af, at han har tillid til, at Gud er kærlighed, og i øvrigt så er verden udsat for en opstand mod død og ulykke! 
Det er en oplevelse at være med i den samtale – at blive inddraget i et andet menneskes tanke. Som læser må man blive noget berørt over at få adgang helt ind. Nej, privat er det ikke, men meget personligt, og man kan ikke lade være med at lytte, for det er et menneske, der taler. 

Erik Bjergager: Det ender godt. Johannes Møllehave om Døden.
Kristeligt Dagblads Forlag.
246 sider – 249 kr.