Den hemmelige Jesus

Jesus-skikkelsen gav ikke kun anledning til de tekster, som i dag er anerkendte dele af det Nye Testamente. Rundt om opstod en lang række andre tekster, som dog af forskellige årsager aldrig fik plads i kanon

Sensationelt fund
For et par år siden gav det genlyd verden over, da National Geographic under store fanfarer udbasunerede, at et nyfundet evangelium kastede helt nyt lys på Jesus-skikkelsen. Det gav naturligvis anledning til en masse spektakulære og fantasifulde teorier rundt om i den mediebevågne offentlighed. Men det gav også årsag til voksende strøm af mere lødige, forskningsbaserede udgivelser og publikationer om alle de evangelier og evangeliestumper, der aldrig fik plads i kanon, dvs. Det Nye Testamente.

De skjulte tekster
Også i Danmark fandt der en livlig debat, og i efteråret 2006 og foråret 2007 arrangeredes en række forelæsninger på Universitetet samt i regi af Folkeuniversitetet. Nu skulle der sagligt og forsvarligt orienteres om de mange apokryfe tekster og deres historiske og teologiske baggrund. På baggrund heraf foreligger nu en meget spændende bog om de forskellige tekster, deres indbyrdes sammenhæng og deres teologiske budskab.

Kanonisering
Bogen indledes dog med et meget tankevækkende kapitel, hvor Geert Hallbäck på kyndig vis gør rede for kanoniseringsprocessen, der forløb over flere århundreder og faktisk først afsluttedes formelt i slutningen af det 4. århundrede, dvs. på det tidspunkt da hedenskabet var under endelig afvikling. Blandt de kristne kernemenigheder var man dog allerede på det tidspunkt enige i grundtrækkene, men den endelige formelle grænsedragning tjente til at understrege de teologiske forskelle mellem de mere eller mindre ortodokse eller gnostiske positioner.

Teologiske forskelle
I centrum af disse overvejelser står naturligvis Jesus-skikkelsen og teksternes forståelse af ham. Her er det karakteristisk, at Jesus’ menneskelighed i de fleste af de apokryfe og alternative nedtones eller endog bortraderes til fordel for skildringen af en lysende overjordisk skikkelse. Mest tydeligt er det i Judas-evangeliet, hvori det fortælles, at Jesus slet ikke blev korsfæstet, en fortælling, som Judas-skikkelsen så bruges til at bevidne.
Ifølge den ortodokse opfattelse af Kristus var han både menneskelig og guddommelig. Ifølge gnostikerne var han derimod kun tilsyneladende menneskelig. Derfor kunne han også kun tilsyneladende dø en menneskelig død. At Kristus kun tilsyneladende kunne være menneskelig skyldtes også, at hele den jordiske og menneskelige tilværelse – skaberværket – af gnostikerne – blev betragtet som grundlæggende ondt. Et meget rent synspunkt, vil nogle mene. Men samtidig også et utilfredsstillende synspunkt, skriver Gert Hallbäck, som betoner, at ortodoksien ganske vist fordrer en anstrengelse, fordi det er anstrengende at forsøge på at begribe verden i sin dobbelthed, dvs. som både ond og god. Det er imidlertid en anstrengelse, der samtidig er god, fordi den rummer muligheden for, at vi på samme tid kan glædes og sørges over det, som sker rundt om os, hedder det.

Maskuline kvindeskikkelser
Samme problematik spejles desuden i en anden hovedgruppe af tekster, nemlig de såkaldte kvindeevangelier, Marias evangelium, Pistis Sophia mv. Karakteristisk er  det her, at kvinderne ganske vist spiller en fremtrædende rolle, men det sker helt klart på bekostning af deres kvindelighed. Kun ved at de opgiver denne og iklæder sig maskuliniteten og anti-kødeligheden kan de overhovedet opnå frelsen. Den ideale, åndelige tilværelse udspiller sig hinsides både køn, synd og død, skriver Lone Fatum, en anden af antologiens forfattere.

Litterære udfordringer         
De mange apokryfe tekster og fragmenter af tekster skal dog ikke kun betragtes som spejlinger af dette teologiske dilemma. De er også på anden måde en refleksion af det forhold, at alt eftersom tiden gik, fik de tidlige kristne skærpet appetitten på historierne om Jesus. Det var ikke nok med de tidligste overleverede vidnesbyrd. I kølvandet herpå opstod derfor en litteratur, der så at sige søgte at fylde hullerne ud. Til denne kategori hører ikke mindst Jesus barndomsevangelium, der meget tidligt blev elsket og. Denne samling af legender vedblev med at blive læst som opbyggelig litteratur langt op i middelalderen, ligesom folkebogen om Jesu barndom hører til en af de tidligste tekster, der blev trykt på dansk omkring 1500 af Gotfred af Ghemen.

I alt i alt er der tale om rigtig god introduktion til dette spændende felt. Bogen kommer hele vejen rundt og giver endda i små grafisk indskud mere faktuelle indføringer i begreber og de enkelte teksters datering m.m. Bogen kan derfor med sindsro anbefales til den, der har brug for at få et fint indblik i hele dette komplicerede felt. Der er tale om populærvidenskabelig formidling på et højt niveau og med gode aktuelle litteraturanvisninger.

Den Hemmelige Jesus. Af Lone Fatum, Geert Hallbäck og Jesper Tang-Nielsen
Alfa 2008
207 sider - 248, kr.