Ivans krig

Catherine Merridales bog om Sovjetunionen og Den Røde Hær under Anden Verdenskrig må betegnes som selve bogen om dette afsnit i historien. Det er en oplysende, men også gysende bog om krigens forråelse

Denne bog skulle have været anmeldt for lang tid siden. Det er bogen om et af de forfærdeligste afsnit i Anden Verdenskrig, nemlig krigen i Sovjetunionen. I mange år har det været vanskeligt at få andet frem, end det der skønnedes at være politisk korrekt. Den kolde krig gjorde det umuligt at se nøgternt på historien. 
Catherine Merridale har ikke kun set sig godt for i arkiverne, men har også talt med gamle soldater, og det er der kommet et monumentalt værk ud af om, hvor forfærdelig en krig kan være. Enhver som har lyst til at mytologisere og skønmale krigen skulle have skubbet dette værk ind under øjnene. Her oplyses man om den enorme menneskelige lidelse, som ligger bagved alle de smukke ord om sejr og fremgang. Det er en bog om, hvordan mennesker kan forvandle sig til at være hadefulde, hævntørstige og fuldstændig uden andet perspektiv end gengældelsens. 

Forråelse og afstumpethed
Det beskrives først, hvordan det var, da tyskerne maste sig ind over Sovjetunionens grænser. De trak en brutalitet gennem landet, som sjældent er set mage. Da krigslykken så vendte, var det blevet tid til, at vredens bølge kunne trille den modsatte vej.
Man tænker ikke over de daglige lidelser. Soldaterne hørte ikke fra deres familie. De anede ikke, om de levede endnu. Det var knapt nok, at der kunne holdes tøj på kroppen af Den Røde Hær, og når man ingen våben havde, kunne man i det mindste kaste folkene ud i kamp. Det blev gjort i stor udstrækning. Sovjetiske soldater lod livet hele krigen igennem. Vi taler om tabstal så enorme, at det kun er lyd for ørene af de fleste af os. Den daglige omgang med døden gjorde store dele af styrkerne afstumpede, og det fik modstanderne at føle, da sejren omsider var sikret. Der var koner og kærester til højre og venstre, der blev plyndret og voldtaget. Nok forsøgte det hemmelige politis styrker at få hånd i hanke med det hele; men også de havde deres for og gjorde såmænd også deres til at få en del af kagen. Det politiske spil om krigen var ikke altid lige smukt. Der var stadig et parti og en revolution, der skulle sikres. 

Når der ikke er flere ord
Men bogen er også en beskrivelse af mange menneskers fuldkomne hengivelse mod Stalin og magten. Sovjetunionen var for nogle mennesker den helt store drøm, og de gjorde deres for at opgive alt personligt, for at deres liv måtte blive staten til hjælp.
Det er virkelig en bog om krigens gru. Det er meget godt at tale om, at de sejrede, og sådan føltes det vel også de første minutter. Men det var en sejr, der havde kostet så mange lidelser og havde forrået så mange mennesker. Bogen slutter gribende med, at Merridale spørger kuratoren ved Ruslands største slagmark, hvad de gamle taler om, når de besøger slagmarken. Hun svarer: ”De taler ikke så meget…. Det er, som om de ikke har brug for det. Nogle gange står de bare og græder.” 

Catherine Merridale: Ivans Krig. Den Røde Hær 1939 – 1945
People’s Press 2008
538 sider – fra 289 kr.