Afhopperen

En københavnerdreng, Leon, konverterer til islam og indlever sig i nogle af denne religions mere ekstremistiske organisationer og bliver pludselig en fjende af det ganske almindelige Danmark

Det er en bog, som er skrevet med ført hånd. Den giver et interessant indtryk af et menneske, som tilsyneladende har manglet noget i sin opvækst – et fast holdepunkt i tilværelsen – noget man kunne gå ud fra!

 Indoptagelse i en fremmed kultur
Det er interessant at se, hvordan han efter konversionen til islam hurtigt bliver draget ind i Hizb-ut-Tahrir og hurtigt overtager deres holdninger. Hans forhold til sin kæreste og hustru og hendes familie kommer til at lide nød, fordi de tænker helt anderledes end han. De forstår slet ikke hidsigheden. Især bemærker jeg mig med hvilken selvfølge, en ganske almindelig dansk dreng kan overtage en helt fremmed kulturs kvindesyn. I det hele taget er det interessant at følge, hvordan et særdeles fremmed kulturbegreb lægger sig ind over ham, og pludselig er hele hans verdenssyn præget af en mellemøstlig kultur og ikke af en vesteuropæisk.

Ting har sin tid
Man kan ikke andet end overveje, hvordan man mon kan hindre dannelsen af sådanne ekstreme holdninger. På den måde er bogen interessant at læse; men den efterlader ikke læseren med noget svar, men derimod med en masse overvejelser over, om der i virkeligheden ikke bare er fænomener i verdenshistorien, som man må give sin tid, og eftersom de ikke er særligt attraktive, også må have tillid til, vil gå under i historien som frygtelige fejltagelser.

I virkeligheden ville jeg nok hellere læse en bog om en ganske almindelig konvertit, som synes at islam er interessant, men som ikke tillægger sig ekstreme udtryk. Dem er der formentlig flere af, og de kan gøre krav på en god diskussion – og den drøftelse er vel mere interessant, selv om det selvfølgelig altid er interessant at følge ekstremister fra dag et.

Søren Flott og Muhammad Ali Hee: Afhopperen – seks år i Hizb-ut-Tahrir.
Jyllands-Postens Forlag 2008.
192 sider – 229 kr.