Mirakler

Hvis man vil forkæle sig selv med sproglig nydelse, musikalitet og interessante tanker om mirakler, så er denne bog en mirakuløs appelsin i turbanen

Nej, miraklernes tid er sandelig ikke forbi endnu. Det kan man godt konstatere, når man har udsat sig selv for disse otte essays, som hver og én egentlig fremstår som mirakuløse. Nu tror jeg ikke, at der er nogen af forfatterne, som ikke under ganske almindelig omstændigheder skriver gode ting; men alligevel føler man sig udsat for et mirakel, når man får lov til at opleve så stor tankemæssig stringens og sproglig skønhed og ivrighed efter at blive forstået.

Det ubegribelige, urørte og usete
Undervejs oplever man hele tiden mennesker, som vil vise menneskets mulighed for at begribe det ubegribelige og fatte om det hidtil urørte og usete og gøre det nærværende for den menneskelige fantasi.
Carl Lomholt begynder med en fin teologisk redegørelse for, hvad forskellen er mellem et katolsk mirakel og det evangeliske under, og skaber en god grund under anelse af forskellen mellem to kristelige retninger.
Svend Åge Madsen skriver en smuk novelle, som burde være på dagsordenen mht. hvor smukt man kan tænke om et menneske, man ikke forstår. Enhver som har lyst til at latterliggøre en religiøs eller et andet menneske kan passende begynde her og læse om, hvor respektfuldt man skal behandle andre, for der kunne være noget i deres tanke, man blot ikke forstår; men det er ikke sikkert, at de er ufølsomme og dumme endsige indskrænkede og hadske. Helge Kragh slår et fornemt slag for den traditionelle naturvidenskabs opfattelse og vil ikke acceptere miraklet, og i den forbindelse skriver han så en artikel, som i en helt enestående grad er afklarende for begrebet mirakel og hvad det er, man tænker, når man bruger begrebet. Musikaliteten og sproget er en skønhed for sig. Det er kun til at nyde.

Fysik, tryllekunst og transcendens
Holger Bech Nielsen tager én med på en helt anden tur i moderne fysik og naturvidenskabelig tænkning. Han arbejder med muligheden af det mirakuløse og læseren kan gøre sig begreb om, hvor forskelligt der tænkes i naturvidenskaben. Tryllekunstneren Ahlstrand kommer også på banen med sine holdninger, og det er sandt for dyden morsomt at læse, ligesom det lidt senere er interessant at læse Merete Pryds Helles novelle og blive udfordret på fantasien.

Niels Christian Hvidt fortæller nøgternt om, hvordan troen synes at være et ”hjælpemiddel” under helbredelse. Han skriver fint og teologisk afstemt om, hvordan miraklet er en del af den religiøses bevidsthed; og den der læser hans udredninger ser godt, at håbet kan trække en del erfaringer med sig og forhåbninger.

Bogen afsluttes med Dorthe Jørgensens overvejelse over filosofiens mirakuløse måde at erkende på. Det menneske kan om nogen indfange ens tanke med sin pen og fortælle, hvilke overvejelser der ligger bag, og så på underlig vis gøre opmærksom på, at der ligger et mirakel og venter rundt om det næste hjørne for ingen ved, hvor mange der mere er, hvor de kommer fra – ingen ved, hvordan transcendensen kan finde på at snige sig ind i immanensen og drille os med yderligere indsigter.

Ren og skær fornøjelse
Det her er en anti-kedsommelig bog. Man mærker hele tiden hos alle bidragyderne en stor respekt for, at sprog skal formidle en tanke, og derfor skal det være klart. Man mærker også, at de er trætte af den plat-positivisme, som er ved at gøre sig hørt igen. Dette er store tanker. En ren og skær fornøjelse og en tænksomhed uden lige. At mirakler skal beskrives med sådan en sproglig klarhed er næsten til at grine ad – men den her bog var en forkælelse.

Mirakler. Redigeret af Haahr Callesen, Grumsen, Skov Nielsen, Schweppenhäuser, Taber og Thomsen.
Aarhus Universitetsforlag 2008
113 sider – 178 kr.