En dråbe i havet

Kirsten Hamman beskriver i sin nye roman problemerne med at være bevidst om verdens store problemer, samtidig med at de små hverdagsproblemer truer med at fylde det hele

Mette Mæts liv er perfekt. Hun går aldrig sulten i seng, hendes lille datter er rask, sød og begavet, hendes mand elsker hende, men er kun hjemme i weekenden fordi han arbejder langt væk. Så meget mere intense og vidunderlige er weekenderne. Selv skriver hun bøger, som bliver udgivet – alt er såre godt. Men måske netop derfor gør fjernsynets billeder af sultne og syge børn i den tredje verden så stort indtryk på hende. Hun får rigtig dårlig samvittighed og vil gøre noget.

En virtuel verden på Hotel Astor
Mette tager kontakt til organisationen Hjælp for at samle materiale til en bog. Pludselig bevæger hun sig mellem to verdener, der ikke rigtig synes at kunne mødes. Den ene er hendes eget liv med datteren Sofie, der skal bringes og hentes i børnehave, leges med og tales med, arbejdet ved computeren og weekenderne med manden. Den anden er en virtuel verden skabt i værelse 516 på Hotel Astor. Når man går gennem døren, træder man ind i en afrikansk landsby den ene dag, en brasiliansk losseplads den anden dag og et rumænsk børnehospital den tredje dag, altsammen så virkeligt at Mette ikke kan fatte, at det skulle være ren it-teknik.
Mette får stadig sværere ved at holde den virtuelle og den virkelige verden adskilt. Hun har sin egen dagsorden og vil absolut have de to til at mødes; med ulykkelige følger. Det hun ene kvinde kan gøre for de nødlidende vil aldrig være mere end en dråbe i havet, og hendes egen perfekte tilværelse trues af opløsning.

Den kronisk dårlige samvittighed
Det er meget alvorlige emner om vestens store frustration over for verdens uendelige nød, som Kirsten Hammann her har valgt at behandle i en satirisk romanform. Mette Mæt er oprigtig grebet af ønsket om at hjælpe, men hendes måde at gribe det an på er nok lidt egenrådig og ret naiv. Det naive understreges af den lidt anstrengte stil, der mest af alt minder om en Søren og Mette-læsebog for 4-5 klasse. Lix-tallet er betydeligt højere, men fortællestilen er som en børnedokumentar eller lignende, hvilket gør det til lidt trættende læsning. Alligevel fænger historien. Ideen med den virtuelle verden i rum 516 som et slags udvidet computerspil sætter vores holdning til problemerne i relief. Er det den kronisk dårlige samvittighed, som får os til at ville hjælpe, og tør vi vove noget for de andres skyld, kan man blive smittet af al den elendighed, og hvad nu hvis man ikke kan nå hjem til kl. fire? Romanens lidt overraskende slutning rejser spørgsmålet, om der til syvende og sidst er mere hold i virkeligheden end i den virtuelle verden.

Kirsten Hammann: En dråbe i havet
Gyldendal 2008
324 sider, 299 kr.