Skjul

Historien synes at gentage sig selv. Fanny er blevet som sin mor. Livet består af en række tilfældige beslutninger og deres konsekvenser, som man kan forsøge at løbe fra, men som skal konfronteres, før man kan bevæge sig fremad

Dette er en roman om en fuldstændig disfunktionel familie. Brik for brik lægges puslespillet til historien om en enlig mor, Helen, og hendes to døtre Hope og Fanny. I et lille ensomtliggende husmandssted i Nordjylland sidder gymnasielæreren Fanny og genoplever sit liv i erindringen. Hun er flygtet op til barndommens hus og ind i minderne for at slippe væk fra en uløselig situation.

Helen forsøgte at løbe fra sit ansvar som mor – hun skulle uddanne sig, hun havde ret til sit eget liv, syntes hun. Hun har lagt fysisk afstand ved at bosætte sig i Paris. Hope er fuld af vrede og rejser til verdens ende, bosætter sig på Svalbard og forsvinder til sidst helt. Fanny giver afkald på sin søn og lader ham flytte til Tyskland, med hans far ”X”, flygter selv ind i arbejde, og da det går galt, flygter hun til huset på landet og ind i whiskytågerne.

Skjul er en meget velskrevet roman. Sproget er klart, nærmest fortættet med en poetisk fylde uden flor og gevandter. Beskrivelserne af de små menneskeskæbner er usentimentale, men hjerteskærende og går op i en højere enhed med naturbeskrivelserne. Naturens lyde, dufte og vejrliget væves ind med personernes identitet.

Det er ikke nogen opløftende historie. Så megen elendighed, og dog et lille glimt af håb. Mennesket er et sårbart væsen, livet er en stadig kamp. Alle har de så meget at afklare, før der kan ses fremad. Helen gør sig fri af sine døtre og deres krav, Hope finder sin bestemmelse i naturen, Fanny konfronterer alle fortidens spøgelser, det ene efter det andet, og kan endelig se en lille begyndelse – måske.

Trisse Gejl: Skjul
People’s Press
310 sider, 299 kr.