Kalte Heimat

Endelig kan de grufulde beretninger fortælles. Kosserts bog skildrer de 14 millioner tyskere, der blev fordrevet fra deres hjem i kølvandet på 2. verdenskrig

Historien sænker sig med en nåde over mennesker på et tidspunkt, og så kan man iagttage den alle 360 grader rundt. Omsider er vi nået derhen, hvor prisen, som mange tyske måtte betale for nazismens galskab, kan beskrives som den uretfærdighed og lidelse, det var.

Mange års tavshed
Der var ca. 14 millioner tyske, som blev fordrevet fra deres hjemstavn. Nogle af dem kom fra områder, hvor de havde udgjort et mindretal, og under krigen havde de sikkert allieret sig med værnemagten, og derfor gjorde de sig medskyldige i de krigsforbrydelser, som fulgte i hælene på Hitlers hære. Andre blev fordrevet fra områder, der i århundreder havde været tyske. De kom til at betale den højeste pris: aldrig mere at kunne bebo deres hjem og de egne, som var deres.
De blev assimileret såvel i DDR som i Vesttyskland. I mange år var der ikke nogen særlig forståelse for deres anliggender. Enhver, som interesserede sig for dem, blev anset for at stille spørgsmålstegn ved grænsen ved Oder- Neisse (den nuværende grænse mellem Tyskland og Polen). Det kunne man ikke have, for det virkede som provokation i den østlige del af Europa. Der var altså tavshed omkring de fordrevne og deres organisationer. Deres skæbne var vanskelig at håndtere i det, som var de politiske anliggender.
I DDR var det i særdeleshed vanskeligt, fordi den sovjetiske indflydelse gjorde det umuligt, og der skulle fortælles en historie om den Røde Hær som befrier, og denne historie skulle ikke problematiseres. I Vesttyskland fik de fordrevnes organisationer et skær af fortidig ekstremisme, og man blev døv for deres lidelse.

Tavsheden afløst af gribende fortælling
Det er en gribende bog, Kossert har skrevet. Omsider er det blevet muligt at skrive denne historie, som er så lidelsesfyldt. Der er så mange triste skæbner. Det er som sædvanlig en beskrivelse af, at mennesker må betale for deres lederes ambitioner, og ikke så sjældent bliver det med deres livs lykke og hjemstavnen.
Dette er også en historiefortælling om, at dér, hvor de dukkede op, var de ikke altid velkomne. De blev anset for at være snyltere, og man mistænkte dem også for det værste og forbandt dem med de fortidige politiske forbrydelser, i højere grad end det var rimeligt. At man i Slesvig-Holsten anså østprøjserne for at være særligt nazificerede, er en urimelighed, når man tænker på, at dette nordtyske land om noget var præget af den brune pest.

Det er en veldokumenteret og bred fremstilling, som ikke forløber sig i sentimentalitet eller hjemstavnsromantik, og man kan kun håbe, at dette mesterværk vil betyde endnu flere studier. Det er til at blive klog af at studere de fordrevnes historie. Der er nemlig så mange af dem her i verden.

Andreas Kossert: Kalte Heimat. Die Geschichte der deutschen Vertriebenen nach 1945
Siedler 2008
431 sider – 24, 95 €