Kvinder på kur

Inspireret af Bocaccios Decameron fortæller Fay Weldon veloplagt og fantasifuldt om en flok kvinder der afskåret fra verden fordriver tiden med at fortælle – og hvilke fortællinger…

Den engelske originaltitel på Fay Weldons roman, The Spa Decameron, antyder i højere grad end den lidt intetsigende danske titel, hvilken type fortælling vi har for os. Boccacios Decameron fra midten af det 14. årh. er en rammefortælling om en flok mennesker, der søger tilflugt fra pesten i Firenze og fordriver tiden med at fortælle historier. Ti mennesker fortæller hver en historie ti dage i træk. Som mange forfattere siden har også Fay Weldon ladet sig inspirere af denne form.

Kvinder med hver sin pest
En flok kvinder tilbringer jul og nytår på et nordengelsk kursted afskåret fra omverdenen, dels af ekstreme vejrforhold og dels grundet kurstedets excentriske ejerindes uvilje mod bredbånd og mobilnet. Det er ikke pest, der har drevet dem til det, men bortset fra en medieopblæst pestlignende influenza-epidemi fra fjernøsten har hver især sin egen pest at flygte fra.
Bogens jeg-fortæller, forfatteren Phoebe Fox, må opgive sin traditionelle julefest for børn og børnebørn, fordi hendes badeværelse er faldet ned i køkkenet, og manden er rejst til Amerika for at besøge sin syge mor. Et grumt jalousimord i vennekredsen går hende mere på, end hun vil være ved, så 10 dage i ødemarken synes pludselig tillokkende.

Betroelser, livshistorier og klichéer
Mens personalet løber væk og overlader gæsterne til sig selv og en excentrisk new zealandsk receptionist, samles kvinderne ved jacuzzien for at fortælle deres livshistorier for hinanden. Og hvilke historier!  Det er historier om bortførelse, svindel, ildspåsættelse og mord. Der er forkvaklede familieforhold, der svinger fra den ene yderpol til den anden. Der er en hermafrodit, som endelig er blevet kvinde efter et liv som mand, en præstekone, der plages af poltergeister, og en manuskriptforfatter, der ikke længere kan holde virkeligheden og fiktionen adskilt. Ind imellem det hele et par klassiske klicheer: Steddatteren, der får fordrevet alle rivaler til faderens kærlighed, og kvinden, der med flid har lagt afstand til sin opvækst for at måtte konstatere, at lige meget hvor meget man kæmper imod det, ender vi alligevel som vore mødre.

Skytset rettes i flere retninger
Fay Weldon er som altid en veloplagt fortæller, og med denne roman giver hun sig selv lov til at svælge i fantastiske fortællinger. Man kunne måske have ønsket sig lidt mere sammenhæng i fortællingerne, en rød tråd, men i virkeligheden er dette nok bare en fantasifuld forfatters undskyldning for at få vredet nogle af de mange historier ud, som vokser frem i hovedet på hende!  Der berettes med vanlig humor, ironi og små hip til højre og venstre. Den gamle feminist, der skrev ”En hun-djævels bekendelser”, retter i dag sit skyts i flere retningerne; det er ikke altid mandens skyld, hvis livet ikke går som ønsket, også kvinderne får med grovfilen. Kurgæsterne på Castle Spa er kvinder, der kan selv og er nået langt karrieremæssigt, mens de på det private og personlige plan nok kan trænge til et kurophold.

Fay Weldon: Kvinder på kur
Lindhardt og Ringhof 2008
320 sider, 249 kr.
Oversat fra engelsk af Charlotte Grubb