Nazilægen Josef Mengele

Dr. Mengeles navn er aldrig gået i glemmebogen. Han lagde ”kundskab” til det nazistiske folkemord i Auschwitz og brugte sin viden som læge til at gøre forsøg med fanger

Der står gru om Mengeles navn. Stensager ønsker med sin bog at rense op i rygterne og har derfor gjort et stort arbejde for at give rygterne bund eller aflive dem. Bogen er en bred beskrivelse af folkemordets infamitet. Der er ingen grund til at skjule, at det er en rædselsfuld bog at læse, fordi man hele tiden dykker ned i den frygteligste historie, et europæisk sår, en forbrydelse mod menneskeheden. 

En historie mere omfattende end Auschwitz

Der er stort set ikke en side i bogen, hvor man ikke overbevises om, at fantasien aldrig kan overgå virkeligheden, når det drejer sig om at udfolde dødens kreativitet. Hvis man vil læse denne bog, så gør det i en fart, for der er tale om en beskrivelse af grusomheder, som man ville ønske, at man aldrig havde læst om.
Stensagers hensigt med denne bog er også at vise, at Holocaust knytter flere navne til sig end Auschwitz og Mengele. Der var mange udryddelseslejre og mange læger, der deltog med deres ”ekspertise”. I løbet af bogen viser Stensager, at den tyske lægestand var dybt involveret, og i øvrigt nævner han også en passant, at danske medicinere også gjorde deres.

Mengele er ikke en stakkel…
Stensager hævder i det afsluttende efterskrift, at Mengele voksede op i et samfund og i en sammenhæng, som skabte folk som ham, og at han derfor kan betegnes som et produkt af sin tid. De gjorde alt for folket. Jeg fatter simpelthen ikke denne påstand. Som om tysk kultur, socialt og politisk liv i århundreder havde lagt op til denne hændelse! Når man på hver side beskriver den rene ondskab, hvorfor må det så ikke skrives? Hvorfor skal man gemme sin foragt bagved en pseudoforståelse? Denne ondskab er banal. Den er gjort af mennesker, der ikke tænker sig om, og lader deres instinkter og deres had udfolde sig. Mengele indså aldrig sin forbrydelse. Den forbrydelse påvises hele bogen igennem, og ingen kan da påstå, at dette er eksperimenter, som man kan komme til at gøre som læge, bare fordi man er under påvirkning af en politisk kultur.

Og heller ikke nogen dæmon
Det drejer sig om eksperimenter, som strider mod enhver form for menneskelighed. Jeg synes heller ikke, at man skal fremstille naziforbryderne som dæmoniske og derfor enestående; men jeg synes sandt for dyden heller ikke, at nazister skal fremstilles som stakler, der blot er kulturelle produkter af en tid. Nazisme er en politisk uhyrlighed og en menneskeforagt hinsides beskrivelse. Den er hadets og hævnens forrykte politiske sprog. Derfor finder jeg også, at Stensagers bemærkninger om moderne medicinsk etik mht. fostervandsprøver og euthanasi er temmelig upassende i denne sammenhæng.

På fornavn med Mengele
Stensager ønsker at aflive myterne om Mengele og fremlægge en analyse præget af klarhed. Jeg ved egentlig ikke, hvor meget nyt der tilføjes til billedet. Men én ting forstår jeg simpelthen ikke, at forfatteren byder os: at være dus med Mengele! Hvorfor refereres der til ham ved fornavn hele tiden? Selv om jeg kender historien godt, kunne jeg da ikke drømme om at fortælle om Heinrich, Adolf, Hermann, Hans og Rudolph. Det er simpelthen kvalmende at skulle være på fornavn med Dr. Mengele igennem hele bogen, og jeg fatter ikke, at redaktøren ikke har modsat sig. Venligst få det ændret i anden udgave. Det er ækelt! Og fjern så også de upassende bemærkninger om den moderne medicinske etik, som alligevel ikke er andet end en ubehjælpelig måde at gøre historien relevant på. Den her historie har relevans, alene fordi vi ikke synes at have fattet holocaust og ikke er færdige med folkemord.

Anders Otte Stensager: Nazilægen Josef Mengele. Liv og forbrydelse.
Documentas 2008
403 sider – 299 kr.