Rod

Kim ser som 67-årig tilbage på sit liv. På kvinderne, rodet og kærligheden. Tredje og sidste bind i Rifbjergs familietrilogi skildrer en mand, der trods de mange år på bagen stadig ikke har svarene på rede hånd

Rod er tredje og sidste bind i en trilogi, der indledtes med Esbern i 2005 og fortsattes 2007 med Hovedløs. Trilogien beskriver familien Dahlmann-Winthers liv fra 30’erne til idag.

Besættelse og efterkrigstid
Esbern var sønnen, der skulle være en stor kunstner, maler såvel som digter, men midt i trediverne forlod kone og to småbørn for at omkomme på slagmarken i en håbløs krig mod fascismen i Spanien. Digteren, som ingen forstod, blev en myte, og for sønnen Kim en fraværende far, et savn han ikke selv forstod. Mens ”Hovedløs” beretter om besættelsestiden set gennem en lang række aktørers briller, er det i ”Rod” Kim, der fortæller historien om efterkrigstiden. Vi møder ham den 11. september 2001 alene i et sommerhus, hvor han kigger tilbage på sit liv. Skønt romanen vrimler med let genkendelige nøglepersoner, er det ikke en selvbiografi, Kim er ikke Klaus, han er Gustaf Munch-Petersens fiktive søn, men alligevel er det i høj grad en erindringsroman over efterkrigstiden.

Roden og rodet
Læseren oplever hele perioden i Kims erindringer. Frem og tilbage går det, lag på lag afdækkes. Omdrejningspunktet for Kim er erotikken fra pubertetsdrengens sexfantasier og første erfaringer i praksis, over oplevelsen af at have fundet den eneste ene, der dog ikke på nogen måde forhindrer, at man slår sine folder andre steder. Kim er meget optaget af bryster, han mener, at lysten til en god kavallergang aldrig klinger af, hvor gammel man end bliver. Ægtefællen Jette beskrives med stor ømhed og respekt, hun er den, der er tættest på, den bedre halvdel, som sætter skik på roden Kim og på rodet i hans sind.

Livet fortsætter
Undervejs bliver periodens politiske, kulturelle og sociale forhold vendt og drejet i Kims erindringsoptik og kommenteret, undertiden med drøje hug til samfundet. Hans familie og omgangskreds af kunstnere og kulturpersonligheder, store og små, iagttages og beskrives ironisk, kærligt, med satirisk bid, og læseren kan muntre sig med at se, hvor mange kendte personer, de kan identificere i galleriet af virkelige, alias’er og opdigtede personer. Den 67-årige Kim gør status – livet er levet, han har været tæt på mange, alligevel er han alene – han fandt aldrig svaret på, hvad der drev hans far ind på den bane, der førte til hans død: var det idealisme, eventyrlyst, eller ville han bare væk. Verden er noget rod, livet er noget rod, men alting forsætter stadigvæk.

Klaus Rifbjerg: Rod
Gyldendal
272 sider, 275 kr.