Eventuelle pårørende

Det er svært ikke at lade sig gribe af det enkle og stærke sprog i denne fortælling om ensomhed, som hjemmehjælperen Helle ser den på sit arbejde, og som hun oplever den i sit eget liv. Under overfladen lurer en grum historie om omsorgssvigt og afmagt

”Eventuelle pårørende bedes rette henvendelse til...” Sådan står der i avisens dødsannoncer over dødfundne, når der ikke umiddelbart er nogen familie eller andre, der påtager sig rollen som efterlevende. Man fornemmer den personlige tragedie bag den lakoniske tekst, ensomheden lyser ud af ordene, den ubærlige og ultimative ensomhed, at ingen ville bemærke, at man var død.

De andres ensomhed
Denne lille fortælling handler om ensomheden. Hovedpersonen Helle er en af tilværelsens stille eksistenser. Hun passer sit job som hjemmehjælper upåklageligt, tager sig godt og kærligt af sine borgere inden for den nøje tilmålte tidsramme, de hver især er visiterede til. De har alle deres egen ensomhed at slås med, og Helle lader dem fortælle løs om deres liv, men selv giver hun ikke noget fra sig. Hun låner hellere de andres livshistorie end at lukke op for noget af sit eget.

Lever i sin egen verden
Helle passer sig selv i lejligheden over massageklinikken, og i skumringstimen passer hun sin særlige mission, at sørge for at byens døde fugle får en ordentlig begravelse. Duer, spurve, klienternes kanariefugle, ja selv en andrik indsamles i et ”Red Barnet” net i cykelkurven på turen gennem byen og lægges på køl i frostboksen, indtil der er et passende par, for ingen fugl bliver begravet alene, men heller ikke sammen med hvem som helst. Så går turen til Assistens Kirkegård lige inden lukketid, med planteskovlen. Hjemme lever hun i en verden af syner og indbildte samtaler med sin mor og et barn kaldet Anna Iben – undertiden følger de to spøgelsesagtige væsener med rundt på hjemmepleje-ruten, og grænserne mellem virkelighed og indbildning bliver mere og mere udflydende. Sandheden bag dette er en grum historie om omsorgssvigt og afmagt.

Det er ikke nogen munter historie det her, men der fortælles med en stærkt underspillet galgenhumoristisk tone – ikke mindst i historien om de døde fugle i fryseren. Det er svært ikke at lade sig gribe af det enkle og stærke sprog. Gennem en række skildringer af ensomheden i de forskellige former, som den opleves af Helles borgere, og gennem hendes egen historie, vises, hvordan man kan blive skruet ned i isolation ude af stand til at tale med selv de nærmeste pårørende, og at det netop er deraf den store ensomhed kommer.

Dorthe de Neergaard: Eventuelle pårørende
Gyldendal 2008
176 sider, 199 kr.