I hjertet af Danmark

”I hjertet af Danmark” postulerer at handle om ”det danske”. I virkeligheden handler den om en bestemt forskningsmæssig opfattelse af, hvori ”det danske” bør bestå

”I hjertet af Danmark” er naturligvis en dybt interessant bog. Det er ikke hver dag, der udkommer bøger, som postulerer at beskrive og analysere, hvori vores ”danskhed” består. Det er imidlertid også en dybt problematisk bog. Men først lidt om hvad bogen faktisk forsøger på. 

Refleksion, handlemåde og væremåde
Bogens forbillede er sociologen Bellah’s bog ”Habits of the Heart. Individualism and Commitment in the American Life” fra 1985. Bellah’s bog søgte at indkredse den idealtypiske måde at være amerikaner på. Det skete dels gennem en række analyser af amerikanernes forbilleder – George Washington, Jefferson og Lincoln m.fl. - dels gennem dybdeinterviews med helt almindelige amerikanere. I den analyse af danskheden, der nu foreligger, har forfatterne med egne ord ladet sig inspirere heraf. Samtidig har de imidlertid fravalgt analysen af de idealtypiske forbilleder, danskerne har. Årsagen er en påstand om, at danskerne ikke har sådanne. ”Det danske er et produkt af en lang fælles historie og praksis uden særlige personer som ledestjerner”, hedder det således (s. 270). I stedet har forfatterne på baggrund af 34 dybdeinterviews fokuseret på at analysere sig frem til de fælles træk, som danskerne udviser i deres ”knowing”, ”doing” og ”being” – refleksion, handlemåde og væremåde (eller adfærd, min oversættelse).

Danskhed i kraft af mentale mønstre
Mere konkret siger forfatterne, at de er på jagt efter danskernes mentalitet, og hvorledes den er skabt i samspillet mellem mennesker og institutioner. Resultatet af analysen er, at danskerne er optagede af at vise deres danskhed forstået som mentalitet. I bogen fremanalyseres således syv mentale mønstre – glæden over Danmark, tryghed, kollektivt ordnet individualisme, frihed og lighedsopfattelser, forholdet mellem fællesskabsfølelse og forskelligheder, om at være sig selv og være dansk på mange måder. Disse mentale mønstre, søger bogen så at vise, er sammenkædet med vores organisatoriske og samfundsmæssige indretning.

Ubevidst overførsel frem for tilvalg
Lykkes det så herigennem at komme ind på livet af danskerne? Svaret er efter min mening nej. Begrundelsen er, at undersøgelsen hviler på en bestemt sociologisk tradition, der netop med flid kaster forestillingen om det enkelte menneske som et handlekraftigt individ overbord. Ganske vist findes der et helt kapitel (”Om at være sig selv”), der ønsker at indkredse danskernes selvforståelse som særegne individer. I den aktuelle bog mangler imidlertid en egentlig accept af, at dette perspektiv dybest set er væsentligt. Det er da også netop her (s. 224) udfoldet, at der på dette punkt er truffet et meget bevidst teoretisk og metodisk fravalg (nemlig af Niklas Luhmanns og dermed Max Webers klassiske sociologiske teoridannelser). Når det er fravalgt, skyldes det givetvis et teoretisk og metodisk, måske endda politisk ønske om ikke at dokumentere danskerne som handlekraftige individer, men derimod som mennesker, hvis kulturelle særkende, danskheden, i stedet er resultatet af nærmest ubevidst osmose mellem os og vores ”danske omgivelser”. Mens bogens sociologiske teorigrundlag medfører en forestilling om en verden befolket af mere eller mindre vel-socialiserede og vel-integrerede medborgere, forestiller den anden sociologiske tradition sig verden skabt gennem samspillet mellem vores drømme og forhåbninger og den handlekraft, dette giver anledning til. Det sidste perspektiv er der imidlertid ikke blevet plads til i bogen.

Problematisk udtryk for god latin
Der skal ikke herske tvivl hos læserne af denne anmeldelse. Bogens teoretiske grundlag repræsenterer på glimrende vis det, der er god latin på bjerget. Der er tale om en forståelsesramme, der udgør den herskende opfattelse hos de fleste moderne sociologer, filosoffer og socialarbejdere. Helt ude på det praktiske overdrev er det eksempelvis den forestilling, der dominerer, når politikere hævder, at indvandrerne bare skal ud på arbejdsmarkedet, så skal de nok blive integrerede. Så vil de også lære at sige fra over for sharia, tørklæder og terror, hedder det mere underforstået.
Det gør bogen ganske problematisk. Sagen er jo, at bogen givetvis vil være fast pensum på sundheds- og socialsektorens læseplaner de næste mange år. Herigennem vil de så (igen og igen) lære, at mennesker ikke umiddelbart kan skabe deres egne liv, men derimod at de mere eller mindre uvilkårligt vikles ind i dem. Synd og skam er dette for de mennesker, der måtte ønske at forlade deres prædestinerede tilværelse.

Hvad danskhed bør være
Dette bliver så ekstra problematisk, fordi det med al ønskelig tydelighed fremgår af bogen, at det så i øvrigt også netop er den opfattelse, danskerne selv har af, hvordan verden hænger sammen. En opfattelse, som det kunne være interessant at efterforske. Kunne det tænkes at den gængse opfattelse er en spejling af den klassiske sociologis fokus på adfærd og social handlemønstre på bekostning af udforskningen af baggrunden for personlige eller individuelle handlinger? At danskernes opfattelse af ”danskhed”, som forskerne så belejligt har kunnet fremanalysere, i virkeligheden ikke er andet end en spejling af den standardforståelse af, hvad danskhed bør være, som sus (social, sundheds og skole-sektoren) har kolporteret de sidste mange årtier. 
I denne forestillingsverden bliver vi alle reduceret til kvæg, der (for det meste ureflekteret) frivilligt lader os genne ind i folden af ”danskhed”. Det skyldes denne særlige forestilling om, at såvel adfærd som også handlemønstre (handlinger) altid undfanges i sociale sammenhænge og ikke gennem private eller personlige forestillinger. Pointen er imidlertid, at denne tilgang ikke giver rum for, at danskheden er andet og mere end bare vaner. Den kunne jo også være et positivt tilvalg, resultatet af en konkret handling, således som det eksempelvis var tilfældet for modstandskæmperne under krigen. 

Fravalg af drømme
For den, der nærlæser bogen, bliver det så også tydeligt, hvorfor analysen af, ja overhovedet forestillingen om, betydningen af egentlige idealtypiske forbilleder er fravalgt i denne danske udgave af Bellahs klassiske værk. Pointen med forbilleder er nemlig lige præcis, at de fungerer som vores rettesnore, når vi ønsker at ændre vores adfærd for i stedet at træde i karakter som handlende mennesker. Når bogen fravælger forbillederne som et element i analysen, fravælger den også en hel masse mere – vores drømme og forhåbninger. Et sådan perspektiv ville naturligvis indebære, at forestillingen om Danmark måtte får en helt anden og mere alvorlig betydning, end den forfatterne har ønsket at give. I dette perspektiv ville Danmark og danskheden ikke længere fremstå som en kvægfold, men derimod et villet fællesskab. En drøm, om man vil.
Det er en bog, der bør læses. Men mest fordi det er en farlig bog. Den luller os nemlig alt for stærkt ind i vores særegne danske selvforståelse, som mennesker uden handlekraft og viljeskraft. Det er muligvis en smuk myte. Det havde imidlertid været bedre, dersom bogen havde analyseret det som en myte mere end en vane.

I hjertet af Danmark: Peter Gundelach, Hans Raun Iversen og Margit Warburg
Hans Reitzels Forlag 2008
325 kr.