Citroner for Vorherre

Det ligner en avanceret kogebog. Opskriften er dog ikke på syltede citroner, men derimod på hvorledes man skaber gnister i sit bønsliv. Sodavandsbruset gælder de levende...

Lad det være sagt med det samme: jeg er ikke til præk og præpakkede bønner. Naturligvis er der en glidende overgang mellem på den ene side de formaliserede bønner såsom Fadervor og så på den anden side vores livlige snakkesalighed med Vorherre. Det er dog i den evige småsnakkende samtale med Gud, at troens blomster for alvor folder sig ud. Heri bør enhver øve sig, der drømmer om de sjældne lejligheder, hvor hvilen i verden bliver til en sød vuggen i Vorherres fangarme. Den slags behøver vi egentlig ikke de store tekster for at kunne iværksætte.

Citroner til Vorherre har imidlertid længe været en smagsmættet, syrlig fornøjelse her på kontoret. Kort sagt vi har prøvet Grotians nye bønnebog af for at finde frem til, hvad den kan. Svaret er, at den kan rigtig, rigtig meget, når vores egne ord svigter.

Det er en vidunderlig lille samling af store tekster, 40 i alt. Her er en morgenbøn og en aftenbøn, en babelboble, en mørkebøn og en verdensbøn. Men her er også en bøn for enhver, bøn i depression, børn før dvale og en eftersommertale. Først og fremmest er her dog brugstekster.

Storbybøn

Her er den bøn, jeg næste gang vil læse for mine gudløse venner i vinklubben, når jeg byder til bords. Her er den bøn, som jeg kan bede sammen med de utallige kvinder, jeg har kendt og igen skal møde, der har grædt over deres aborterede fostre. Og som ingen trøst kan finde i den autoriserede salmebog, fordi bønnerne dér er skrevet til fromme, fortidige landbokvinder med guldnakker på hovedet. I salmebogen er bønnerne for barnet i mors liv, for de vordende forældre, for det døbte barn og bønnen ved et spædbarns død. Men ingen bøn der hjælper gennem den navnløse synd, som gennemleves af næsten halvdelen af storbyens kvinder. ”Kære Gud, din klode vejer mindre end mit hjerte, de trækker himlen ud af mig…”

Den blå trampolin

Selvom her er storby og modernitet i stride strømme, skal ingen dog tage fejl. Solstrejfet rammer også stenbroen og kaster spejlreflekser tilbage i flammende regnbuer og kærlighedsblomster, mens den store verdens-høne sænker sin mave over idyllen. For nu at citere vor tids største skjald. Jeg føler mig hjemme i bogen.  Her er  plads til på en gang at være samtidig og utidig. Hvad nytter det, at vi anbringer kirken i et gammeldags reservat, når pulsen er blevet global?

Citroner til Vorherre er suverænt forårets fornemste gavebog. Den bør ligge i hvert et studerekammer i præstegårdene ud over landet. Men den bør også ligge på gavebordet hos enhver konfirmand

“Citroner til Vorherre” er en andenudgave. Det lille Engum Musikforlag  udsendte sidste år en bønnesamling med 16 af bønnerne under samme titel. Men til den nye udgave, som Grotrians vanlige forlag, Borgen, står bag, er der kommet 24 nye bønner, så man bliver ikke snydt, selvom man allerede har udgaven fra sidste år stående i reolen.

Simon Grotrian: Citroner til Vorherre. Bønner. 53 sider. 175 kroner. Borgen.

Læs Simon Grotrians "Den Døendes Bøn".