Sådan valgte de

Forskningen af besættelsestiden blomstrer for tiden. Der kommer den ene gode bog efter den anden. Denne er endnu én af dem

Det kaster virkeligt noget af sig at gøre et dobbeltportræt. Man får ting frem i de enkelte personligheder på denne måde som ellers ikke ville være blevet set.

Portrættet af Scavenius og Werner Best finder jeg meget oplysende. Ikke alene får man et godt indblik i Scavenius og hans meget saglige tilgang til politikken. Kirchhof er også god til at samle Bests personlighed. Han fremstilles med det antydningsvise geni, han var i besiddelse af; men også med den dumhed som nødvendigvis måtte være til stede.
Portrætterne af Christmas Møller og Hedtoft er tankevækkende. De befandt sig begge pludselig i samme situation, men reagerede meget forskelligt. Hedtoft fik en mulighed efter krigen; men Christmas Møller måtte lide under sit temperament.
Bo Lidegaards portræt af Svenningsen og Kaufmann giver igen et interessant billede af sig. Her er to mennesker der skal agere i forskellige situationer og gør det ud fra bedste overbevisning og Lidegaard er fremragende til at lade dem stå der med deres forskelligheder.

Mange teologer vil især finde Hertels portrætter af Munk og Valdemar Rørdam interessante. Det er en meget nøgtern artikel om de to herrer, som nåede at få skrevet så meget, som de nok burde have fortrudt, om de havde haft tiden til det. Men på få linier lykkes det også Hertel at vise, at både Munk og Rørdam siden hen har været udsat for politisk brug, og man mærker litteraturprofessorens berettigede irritation over, at fortolkere ikke altid vil stå ved deres motiver, og derfor ikke læser ordentligt.

Det er en lille og meget fin bog. Den er skrevet af mennesker der kender historien og som i øvrigt skriver et dansk, så man ærgrer sig over at bogen ikke er længere!

Hans Kirchhoff (red.): Sådan valgte de. Syv dobbeltportrætter fra Besættelsens tid.
Gyldendal 2008
200 sider, 169 kr