Kun én Gud

Hvordan anmelder man en bog, der lobhudler profeten for at være en stærk og modig kriger?

På Infocenteret har vi længe jagtet en nøgtern, videnskabelig fremstilling af Muhammads enigmatiske liv og livsomstændigheder. For hvad skal man dog mere nøgternt mene om denne mand, som i den grad kan sætte sindene i bevægelse? Da oversættelsen af Reza Aslans bog fra 2005 krøb ind over mit bord, greb jeg den med begejstring. Reza Aslan er nemlig religionsforsker fra Harvard og skriver i dag på University of California på en doktorafhandling. Han har altså sine akkreditiver i orden. Reza Aslan er desuden i vide kredse kendt for at ønske, at Islam tager et kritisk opgør med de skriftkloge, ulamaen. Endelig har hans bog blevet mødt med international akklamation. Jeg troede derfor, at bogen ville møde mig med en gennemgang af denne problematik og skrevet på bedste videnskabelige vis (med noter og diskussioner).

Det gør den også ind imellem. I bogen findes lange og velskrevne præsenationer af de mangeartede facetter af Islam, som vi alt for ofte overser. De først mange kapitler indeholder dog desværre også en gennemgang af Muhammads livshistorie, der for det første forekommer at tage let på kilderne og dernæst mest af alt har karakter af et skønmaleri og en apologi. Læs blot følgende citater, som jeg vil tillade mig at lade udgøre substansen i min anmeldelse:

"I det førislamiske Arabien var karavaneplyndring et legitimt middel, hvormed mindre klaner fik udbytte af større klaners rigdomme. Det blev på ingen måde betragtet som tyveri, og så længe det ikke første til voldshandlinger, og der ikke blev udgydt blod, var der ikke nogen grund til gengældelse." (dette citat findes i forbindelse med en skildring af Muhammad som karavaneplyndrer. (s. 143)

"Selv da kampen begyndte, blev Muhammad liggende på knæ og ventede på besked fra Gud. Kampen foregik på den traditionelle arabiske vis som mand mod mand-kampe mellem to til tre mand fra begge lejre. Når disse kampe var afsluttet, blev slagmarken ryddet for lig, og et nyt hold blev udvalgt for at kæmpe videre. Det var Abu Bakr, som godt træt af profetens ubeslutsomhed, som til sidst pressede på for at få ham til at rejse sig og deltage i det slag, som trods Muhammads tøven allerede var begyndt… Muhammad indvilgede. Han rejste sig op og omsider opfordrede han sin lille skare til af tilhængere til at stole på Gud og gå til angreb på fjenden. … da kampane standsede og slagmarken var ryddet for lig, var der ingen tvivl om, hvem der gik ud af kampen som vinder. Forbløffende nok havde Muhammad kun mistet en halv snes mænd, mes Quuraish havde lidt det totale nederlag. Nyheden om profetens sejr over den mægtigste stamme i Arabien nåede Yathrib, længe før sejrherrerne var nåede hjem. Ummaen var henrykt. Slaget ved Badr beviste, at Gud havde velsignet sin udsending. (s. 149 - 150)

"Efter slaget ved Uhud fortsatte skærmydslerne mellem Mekka og Medina i endnu to år. Dette var en blodig tid med utallige hemmelige forhandlinger, fordækte snigmord og rædselsfulde voldshandlinger på begge sider. (s. 153)

Læs selv videre om henrettelsen af den jødiske Quaraiza-klan, og dan selv din egen mening herom og om bogens argumentationsform.

Fra Infocenterets hverdag kan jeg berette, at vi leder videre…

Reza Aslan:  Kun én Gud.  Islams oprindelse, udvikling og fremtid.  Med forord af Ellen Wulff. Oversat af Birthe Møllegaard efter No god but God. People’s Press, 383 sider, 299 kroner.

 

Karen Schousboe


Flere anmeldelser