Løvekvinden

Den der er aparte, skal kanøfles. Det nytter nemlig ikke meget at have ligget i et svaneæg, hvis man bliver født i en andegård. Det anderledes kalder på vores nyfigenhed og fylder os med frygt. Med en blanding af medlidenhed og skræk betragter vi skabningens misfostre. Det er det salige gys i spændingsfeltet mellem tiltrækning og afsky. I en måske ikke så fjern fortid mente man at Djævelen havde været på spil – nu skyldes gyset måske snarere at vi alt for vel føler at det kunne have været os selv!

Løvekvinden foregår i en lille norsk stationsby for hundrede år siden og handler om en pige der fødes med et ekstremt tilfælde af hirsutisme, behåring i ansigt og krop. Pigen Eva har pels over hele kroppen ligesom en kat. Den folkelige overtro vil vide at hendes mor, der døde under fødslen, har mødt en ulv. Faderen er byens stationsforstander og indbegrebet af normalitet, korrekthed og tog til tiden. Han bærer sin dybe sorg over hustruens død med stationsmesterværdighed. Det er ikke noget nogen anden skal indvies i, og han sørger omhyggeligt for at lukke alle døre. Dette mærkelige barn, der trodser alle normer, og i øvrigt er usædvanlig begavet og talentfuld er en prøvelse for hans perfektionisme. Han vil beskytte sin datter og sig selv mod ondsindet snak, nysgerrige blikke og andre børns drilleri.

Evas opvækst bag stationsmesterboligens lukkede døre er derfor meget ensom. Stationsforstanderen indvilliger dog i at tage hende med til København da hun når konfirmationsalderen, for at gennemgå nogle undersøgelser på Rigshospitalet. Videnskaben har hørt om hendes tilfælde og brænder efter at studere det. Københavnerturen bliver en ret traumatisk oplevelse såvel for far som datter. Der viser sig ikke at være den store forskel på videnskabens begejstrede studier i ”tilfældet” Eva og lillebyens strækken hals når de får øje på hende. Faktisk er det svært at se forskel på udstillingen i auditorium og fremvisningen af siamesiske tvillinger, dværge og skæggede kvinder i den omrejsende cirkus, som til sidst prøver at hverve Eva til at følge med ud i verden.

Hvad Eva selv tænker og føler får ingen omkring hende at vide. Hun har en særlig evne til at blive usynlig. Hun bliver væk. Hendes pels dækker for ansigtet, så mimik og følelser er skjult. Til gengæld kan hun læse andres tanker, somme tider næsten før de er tænkt. Hun fornemmer når nogen er tiltrukket af hendes mærkelige ydre og udnytter den viden til at gøre dem til brikker i sit spil. Eva er en løvekvinde, stærk og modig, går sine egne veje og leger med sit bytte!

Romanen er skrevet i en meget afvekslende stil, så man hele tiden holdes i ånde. Det er mest Eva selv der fortæller om sit liv, men hele tiden skifter vinklen. Første del fortælles af en alvidende forfatter. Senere bliver det almindelig jeg-fortælling, men snart træder Eva et skridt tilbage og fortæller om sig selv fra et fjernt og ophøjet punkt. Det er en spændende fortælling om en usædvanlig skæbne og et psykologisk drama om ekstrem ensomhed, om intellektuel styrke og manipulation. Selvom handlingen er henlagt til forrige århundredes begyndelse forekommer romanen særdeles vedkommende og aktuel. 

Det omrejsende menageri med dets ”freakshow” hører ganske vist fortiden til. Men endda lever det i bedste velgående. Fjernsynskanalerne nærmest falder over hinanden med sensationelle programmer om folk med sjældne sygdomme og uhyggelige misdannelser. Vi sidder og følger med i deres forsøg på at leve et ”normalt” liv, vi hører på videnskabens slet skjulte begejstring for det sjældne tilfælde, og betagelse af alt det vi nu kan gøre for at hjælpe disse mennesker til at blive normale – og vi gyser og lader os underholde!

Erik Fosnes Hansen: Løvekvinden. Oversat af Sara Koch
Gyldendal 2007
384 sider, Kr. 299,-