Den fjerde alliance

Erik meier Carlsen: Den fjerde allianceDen danske monokultur har sin baggrund i religionen, hvilket gør os rustede til at danne alliance med islam, siger Erik Meier Carlsen i sin nye bog.

Det er en interessant bog Erik Meier Carlsen her kaster ud i debatten. Han hævder monokulturen, altså at Danmark ikke er multireligiøst, men har en bestemt religion indskrevet i sin forfatning – og han hævder samtidig at denne monokultur sagtens kunne være vores måde at finde forståelse for hinanden på, og tilmed løse problemet på.

Religionen er en ressource
Nogle burde vel ramme loftet i raseri når han hævder at der bagved det veludviklede demokrati og den store spredning af rigdommene ligger en luthersk og calvinsk kristendomsopfattelse som i sit væsen iflg. Meier Carlsen har det med at ville udvikle debat, diskussion og protest. Han hævder at pietismen i 1700-tallet omsatte sig og blev til folkelige bevægelser, eller som han siger: alliancer! Den første var med bønderne, den anden med arbejderne, den tredje med kvinderne. Det er lykkedes at skabe dette sammenhængende og grundlykkelige samfund fordi det lykkedes at mobilisere demokrati og sprede rigdom og skabe enighed og sammenhæng. Han hævder at der i mellemtiden er opstået en elite der ikke har forståelse for sammenhængen mellem religion og offentligt liv. Det er tilmed en elite som er religiøse analfabeter og derfor hverken forstår hvad der foregår i religionernes dialog eller har begreb om deres egen sammenhæng.
Meier Carlsen forsøger vistnok at gøre det klart at vores egen historie er ”syltet ind” i en bestemt religiøs opfattelse, og det hele er lykkedes ikke mindst pga. disse opfattelser og derfor burde eliten ikke stille sig så dum an!

Afdramatiserer islam
Det er interessant at se hvordan argumentet om at forståelsen for religionen måske bedst forstås af andre religions-brugere, udvikles. Meier Carlsen er overbevist om at vi har en fjerde alliance foran os: diskussionen med islam. Han har et godt øje for hvor forskelligt islam opfattes internt. Han gør opmærksom på store divergenser. Han viser hvordan vores evne til diskussion og dialog i årenes løb har optaget mange forskellige holdninger og tilmed indoptaget stærk opposition. Han afdramatiserer den voldelige retorik i islam og henviser til at der såmænd også var meget voldelig snak i 60’erne og 70’erne; men at det alt sammen blev lagt ned af udholdende diskussioner.

Det interessante ved debatbogen er postulatet om at sammenhængen i Danmark har en religiøs baggrund, at monokulturen sagtens kan møde med dialog og ikke afgrænse sig, men hævde sin sammenhængskraft – og at dialogen og den fjerde alliance er mulig. Han hævder samtidigt at danskerne er ved at forkomme i religiøs analfabetisme; at den moderne sekularisme i høj grad ikke er neutral, men sagtens kan mobilisere had og modsætninger.

Jeg tror også han spørger til hvor folkekirken egentlig er i den offentlige debat om hvordan mennesker skal leve sammen fremover. Han forstår godt skelnen mellem åndeligt og verdsligt, men han forstår ikke hvordan åndelige værdier kan lade være med at blande sig i hvordan livet skal udformes!
Den bog skulle nok kunne sætte nogle debatter i gang og få nogen på banen.

Erik Meier Carlsen: Den fjerde alliance. Om demokrati og religion i de nye danskeres Danmark.
Gyldendal 2007. 
128 sider – 169 kr.